fredag den 4. januar 2013

IT-redskab: Popplet

Er I stødt på en popplet?
Det er en form for interaktivt mind map. Man kan lave popplet over et hvilket som helst emne, der lader sig beskrive i tekst, billeder og video. Det er bare at oprette en konto og trykke på knappen [?], så viser den dig, hvordan du laver tekstbobler, ændrer dem, trækker dem rundt, forbinder dem og importerer billeder, videoer mv.

Dette er nogle eksempler på nogle af mine egne, som jeg hhv har lavet i forbindelse med kronologiforløbet i AT1 og en intro til gruppearbejde i religion C. Det er nemt at forestille sig, hvordan eleverne ville kunne bruge dette medie: Til brainstorm, til fremlæggelser, som opsamling på forløb osv osv. Desuden kan de i grupper "deles" om en popplet, dvs. at de alle har adgang til den samme popplet med forskellige brugere.






1 kommentar: